17. aug. 2014
Af Malan Joensen
Hans Pilgaard: Jeg duer ikke til kvægtransport
Hans Pilgaard.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
”Hvem vil være millionær?”-værten er ikke meget for traditionelle turist-rejser.
TV-værten Hans Pilgaard er en berejst herre – men han er dog bedst til at nyde rejsen, når den foregår på hans egne præmisser.
Det fortæller han i Politikens ”Rejseminder”.
- Min værste rejse var sammen med min gymnasiekammerat Mads på en tur til Agadir i Marokko. Byen og landet var egentlig en fantastisk oplevelse, men det var den eneste gang, jeg var på en decideret turisttur.
- Vi var på en bustur, hvor der var en, der fortalte os, hvornår vi skulle gøre hvad, hvornår vi skulle se noget, og hvor længe vi måtte være der. Jeg har ikke noget imod, at folk tager på den slags ferie, men jeg duer ikke til kvægtransport. Jeg har meget mere lyst til selv at gå på opdagelse, fortæller Hans Pilgaard til avisen.