Læs også
Hans Pilgaard opereret for kræft igen
Hans Pilgaard blandede arbejde med fornøjelse, da han var til Folkemøde i Allinge på Bornholm.
Her fulgtes TV 2-værten nemlig med sin ægtemand, Jobbe.
- Jeg har nogle ordstyrerjobs på Folkemødet, men Jobbe er kun taget med for fornøjelsens skyld, fortalte en glad Hans Pilgaard til BILLED-BLADET.
Selv om Hans Pilgaard skulle arbejde en smule, så blev der dog også tid til at hygge sig med Jobbe.
- Vi har faktisk været her siden onsdag og tager først hjem på søndag, sagde han og tilføjede: - Vi har lejet en hytte på en campingplads og cykler 3-4 kilometer frem og tilbage hver dag.
Folkemødet på Bornholm slutter søndag og tiltrækker hvert år masser af politikere, TV-værter og andre kendte danskere.