9. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Har du lagt mærke til det? Én ting er anderledes ved Esben Dalgaard i Tinka og Sjælens spejl

Esben Dalgaard som Grot i "Tinka og Sjælens spejl".
Esben Dalgaard som Grot i "Tinka og Sjælens spejl".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Skuespilleren Esben Dalgaard er tilbage som Grot i ”Tinka og Sjælens spejl”, men hans karakters udseende har ændret sig en smule.

Esben Dalgaard er tilbage i rollen som den store og stærke nisse Grot i ”Tinka og Sjælens spejl”.

Den 46-årige skuespiller var også med i ”Tinka og Kongespillet” for tre år siden, og den opmærksomme seer har måske lagt mærke til noget, der er lidt anderledes ved hans karakter denne gang.

Esben Dalgaard afslører nemlig, at der er en fysisk forskel på hans version af Grot i 2019 og 2022.

- Vi optog ”Tinka” for halvandet år siden, og på det tidspunkt var jeg i gang med at lave et andet tv-program, fortæller han til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det gjorde, at jeg tabte mig rigtig mange kilo.

Et tungt kostume

Det var i forbindelse med tv-programmet ”12 uger i helvede”, at 46-årige Esben Dalgaard tabte sig.

Vægttabet er dog mest synligt i ansigtet på hans karakter Grot. Han har nemlig et tungt kostume på i ”Tinka og Sjælens spejl”.

- I modsætning til i 2’eren, så er Grot den her gang udstyret med en mave. Sidste gang var den ægte, men det er den ikke den her gang, forklarer Esben Dalgaard og fortsætter:

- Jeg var meget slankere den her gang, så mine arme og mave er fyldt godt ud. Jeg svedte godt og grundigt i min vatdragt, for det var virkelig varmt! Grot skulle jo være en stor mand.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-12-02/foto_-per-arnesen_tv-2-20xx.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

Læs mere om: