
Har du også undret dig? Så gamle er karaktererne fra Badehotellet blevet
Meget er sket, siden TV 2 tilbage i 2013 slog dørene op til Andersens Badehotel for første gang.
Første sæson af "Badehotellet" udspillede sig i 1928, og dengang var der ingen, der havde regnet med, at der stadig her 10 år senere ville komme nye afsnit.

Sæson 10 udspiller sig i 1946, og det vil sige, at der i fiktionens verden er gået 18 år. Nogle af karaktererne er blevet lidt ældre at se på og har for eksempel fået gråt hår, mens andre nærmest ligner sig selv.
Tilbage i 2013 oplyste TV 2, hvor gamle de dengang spritnye karakterer var, men dengang anede ingen, at de skulle nå at blive 18 år ældre, før seerne slap dem igen. Og måske er der nogle af seriens mange fans, der vil blive overraskede over at læse, hvor gamle karaktererne egentlig skal forestille at være - vel at mærke set i lyset af, at man ikke anede, at "Badehotellet" skulle strække sig helt frem til 1946.
Se fru Frighs, hr. Weyses, Amandas og alle de andre faste karakterers udvikling fra 1928 til 1946 i galleriet herover, hvor man også kan læse, hvor gamle karaktererne er.

