14. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Har du spottet det? Hermansen fra Valdes Jul afslører sjov detalje om sit udseende

Morten Brovn som Hermansen i "Valdes Jul".
Morten Brovn som Hermansen i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Morten Brovn måtte ændre lidt på sit udseende, da han skulle spille storbonden Hermansen i ”Valdes Jul”.

Det er ikke ligefrem juleglæde, storbonden Hermansen udstråler i ”Valdes Jul” på TV 2.

Karakteren bliver spillet af 42-årige Morten Brovn, som i virkeligheden elsker jul.

Han mindes med glæde optagelserne til julekalenderen i starten af året, hvor han skulle forvandles til Hermansen.

Måske har du spottet det, men Morten Brovn gemte noget under jakken, som gjorde det nemmere for ham at leve sig ind i rollen.

- Jeg har en lidt anden statur i virkeligheden, fortæller Morten Brovn til BILLED-BLADET og afslører en sjov detalje om sit look:

- Jeg fik en pude på maven, så jeg fik lidt mere tyngde som en del af spillet. Og så blev jeg klædt i fløjl og tweed fra top til tå og store støvler.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-12/foto-per-arnesen_tv-2-64.jpg
Hermansen i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2

Til pressemødet på ”Valdes Jul” var det tydeligt at se, at skuespilleren er slankere i virkeligheden.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-12/20231113-wen-valdes-jul-244.jpg
Morten Brovn.
Foto: Kaspar Wenstrup

Morten Brovn har tidligere medvirket tv-serier som ”Rita”, ”Friheden”, ”Sygeplejeskolen”, ”Hvide Sande”, ”Oxen” og ”Carmen Curlers”.

Privat er skuespilleren gift med Astrid og sammen har de to børn, Ebbe på syv år og Anna på ni.

Læs mere om: