Tirsdag, 27. december 2022 - af Majken Munk

Har sagt ja til vildt eksperiment: Cecilie Hother vender tilbage på skærmen

Cecilie Hother
Cecilie Hother
Foto: Søren Jul Lamberth
I det nye år vender Cecilie Hother tilbage på skærmen på TV 2, når hun medvirker i et vildt eksperiment.

Cecilie Hother kunne tidligere på året fortælle, at hun havde valgt at opsige sin faste ansættelse hos TV 2.

I juni udløb hendes kontrakt med kanalen, og hun har siden været freelancer.

Når 2023 oprinder, vender Cecilie Hother tilbage på skærmen hos TV 2.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vildt eksperiment

Cecilie Hother er nemlig en af de kendte medvirkende i TV 2’s nye program, der har fået titlen ”Alkoholeksperimentet”.

Sammen med tre andre kendte kvinder skal hun på egen krop mærke, hvad alkohol gør ved deres helbred.

Cecilie Hother skal være sammen med Anna Thygesen, Zindy Laursen og Carla Mickelborg i programmet. Sammen gennemgår de en række test, imens de drikker alkohol.

Det første program af to har premiere den 3. januar klokken 20.00 på TV2.

Stopper med alkohol

Men i andet afsnit skal de fire kendte kvinder se, hvad det kommer til at betyde for dem, at de ikke skal røre alkohol i 30 dage.

De skal se, om den alkoholfri livsstil gør en forskel.

Cecilie Hother kæmper med at holde sig fra alkoholen, og det samme har Zindy Laursen, mens Anna Thygesen frygter at blive depressiv, og som en modsætning har Carla Mickelborg optur.

Andet afsnit får premiere den 10. januar klokken 20.00 på TV 2.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden