
Har snart premiere: Malte Ebert i spidsen for nyt tv-program

Malte Ebert har en lang række radiohits på samvittigheden, men inden længe kan vi også opleve den populære musiker på skærmen.
Om ganske kort tid - helt nøjagtigt den 12. maj - har TV 2 nemlig premiere på programmet "Stjernerne og Malte Ebert".
Det er begrænset, hvad der er meldt ud om programmet, men i beskrivelsen står der følgende.
"En flok voksne med forskellige handicaps har fået noget af en udfordring. De skal arrangere en koncert med alt, hvad det indebærer. Og de hyrer Malte Ebert."


Vi må vente at se, hvad det indebærer, men som en der har spillet på nogle af landets største scener, må Malte Ebert siges at have en solid portion erfaring med koncerter.
Det er ikke første gang i år, at vi kan opleve musikeren i et lidt andet setting.
Tidligere har han således medvirket i DR's "I hjernen på stjernen", mens han også var med til kongeparrets kunstnerbal.

