30. sep. 2012
Af af Annelise Weimann
Heidi Frederikke gift i Spangenberg-brudekjole
Heidi Frederikke og Anders Sigdal
Foto: Birger Storm
TV-parret Heidi Frederikke Rasmussen og Anders Sigdal blev lørdag kædet sammen ved et bryllup i Valby.
TV 2 Sportens Heidi Frederikke Rasmussen og kollegaen Anders Sigdal havde kendt hinanden i næsten fem år, da de i lørdags blev gift ved et stort bryllup med over 100 gæster.
Vielsen fandt sted i Johannes Døbers Kirke i Valby, og bruden var i en smuk Lasse Spangenberg-kreation med stort ballonskørt.
At det styrtede ned både før og efter brylluppet, gjorde ingen skår i glæden, og alle - ikke mindst parrets datter Mathilde - kastede ivrigt ris efter de nygifte, da de kom ud på trappen.
Senere var der bryllupsfest i Nordsjælland.