20. jul. 2022
Af Luise Marie Bekker

Helena fra Bachelor: Det skete der på overnatningsdaten, efter kameraerne slukkede

Helena og Kasper fra "Bachelor".
Helena og Kasper fra "Bachelor".
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Det så du ikke på tv fra Helena og Kaspers romantiske date.

Kasper og Helena kommer i dagens date på ridetur, og så får de en hel nat for sig selv uden kamera!

– Det er første gang, vi har timer sammen uden kamera. Vi fik talt om mange ting, der blev formuleret anderledes end foran kameraet, fortæller Helena.

Hun slår fast, at Kasper ikke afslørede over for hende, om han dagen efter ville give den sidste rose til hende eller Mette.

– Han sagde, at han ikke kunne love mig noget, så jeg anede intet bagefter!

https://imgix.billedbladet.dk/baal_lille.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Derfor er de så trætte om morgenen

De fleste vil bemærke, at de begge virker ret trætte og rødøjede morgenen efter.

Ifølge Helena findes forklaringen i, at der var en masse larm omkring huset, der gjorde, at de ikke kunne sove:

– Der var gæs og ænder og hunde og katte … Vi fik sovet en time eller en halv time. Om morgenen spurgte jeg Kasper: “Hvor meget har du sovet?” “Ikke nok til at stå op,” svarede han. Vi ville faktisk rigtig gerne have sovet, siger hun.

Kom parret mon slet ikke fysisk tættere på hinanden?

– Vi fik også kysset … slutter Helena.

Læs mere om: