4. aug. 2025
Af Lærke Valentin

Helt omvendt: Midt i datingprogram blev hun forelsket i kameramanden

Anna Saabye
Anna Saabye
Foto: Lotta Lemche / TV 2
Anna Saabye rejste afsted på sit livs eventyr for at finde kærligheden - hun kom hjem med noget helt andet, end hvad hun havde forventet.

Hun stod på en smuk ø i Caribien med to mænd foran sig.

Anna Saabye var rejst afsted for at finde kærligheden i tv-programmet "Bachelor" i 2022, og hun endte faktisk med at være en af de tre sidste kvinder, som bacheloren, Kasper Skak, datede.

Hun røg ud lige inden finalen, men det gjorde ikke så meget - for hun tog ikke tomhændet hjem.

Abonnement på BILLED-BLADET

Selvom hun ikke fik den sidste rose af en af bachelorene, så har hun faktisk lige fået den af en af kameramændene fra optagelserne.

Anna Saabye er nemlig lige blevet forlovet med Lukas Bøttker, som var kameramand på optagelserne.

De lærte hinanden at kende under optagelserne i Caribien, og kærligheden blomstrede i den tropiske varme.

Kameramanden og realitydeltageren har nemlig været sammen lige siden, og det tyder på, at de regner med at fortsætte på den måde.

Parret har nemlig delt en video på Instagram, hvor Lukas Bøttker hiver en forlovelsesring frem og ligger på bordet hvorefter Anna Saabye tager ringen på.

Herefter spiser parret videre - man må håbe, at frieriet var lidt mere romantisk.

Til Ekstra Bladet oplyser Anna, at de ikke har lagt de store planer for brylluppet endnu.

Mere om: