7. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Helt tæt på Anker Jørgensen: Sådan så Ingrid Jørgensen ud i virkeligheden

Lars Ranthe og Maria Rich i "Anker". 
Lars Ranthe og Maria Rich i "Anker".
Foto: Henrik Petit/TV 2
I "Anker" spilles statsministerparret af Lars Ranthe og Maria Rich. Herunder kan man se, hvordan Ingrid Jørgensen så ud i virkeligheden.

På TV 2 kan man hver søndag følge en helt ny dramadokumentar om Anker Jørgensen, men det er ikke kun den tidligere statsminister, man følger i serien.

Her ser man også hans politiske venner og modstandere, og ikke mindst kommer man også med indenfor i lejligheden i Sydhavnen, hvor han boede med sin familie.

Seriebilleder fra dramadokumentaren "Anker", der handler om Anker Jørgensen. TV-premiere på TV 2 7. janunar
Maria Rich som Ingrid Jørgensen
Foto: Henrik Petit/TV 2

Som man også kan se i ”Anker” vakte det ikke stor begejstring hos hustruen Ingrid Jørgensen, at hendes mand skulle være statsminister.

I serien spilles hun af 50-årige Maria Rich.

Både Anker Jørgensen og Ingrid Jørgensen blev født i 1922. Hun døde tilbage i 1997 af ALS, mens den tidligere statsminister først gik bort i 2016.

Statsminister Anker Jørgensen er indlagt på Bispebjerg Hospital på grund af gigtfeber. Fru Ingrid Jørgensen er kommet med hjemmelavet æblekage til sin mand - Familie - Dato: 11.12.1975 - Foto: Børge Walther
Anker og Ingrid Jørgensen i 1970'erne.
Foto: Børge Walther

Anker og Ingrid mødte hinanden til et partiarrangement i K.B. Hallen i 1948, og samme år blev de gift. Et par år forinden havde hun født datteren Kirsten uden for ægteskab, men Anker tog hende til sig, som var hun hans egen.

Anker og Ingrid Jørgensen fik sammen børnene Peter, Lars og Mette.

”Anker” kan ses hver søndag på TV 2 og TV 2 Play.

Frankrigs præsident François Mitterrand er på statsbesøg i Danmark i 1982. Statsminister Anker Jørgensen og fru Ingrid Jørgensen på vej til gallamiddagen på Fredensborg Slot.
Ingrid og Anker Jørgensen i 1982.
Foto: Winnifred Eriksen

Læs mere om: