Her er præmien til årets X Factor-vinder
Der er meget at se frem til for de ni artister, der er gået videre til live-programmerne i "X Factor".
Præmien ved dette års sæson er nemlig blevet afsløret, og den gemmer på et væld af fantastiske sager, deltagerne kun kunne drømme om.
En pladekontrakt
Ender man som vinder af "X Factor" 2021 kommer man i fornemt selskab.
Der er nemlig en pladekontrakt med Universal Music Group, der blandt andet rummer verdensstjerner som Justin Bieber, The Weeknd og Ariana Grande, på højkant.
Desuden får vinderen også udstyr til et professionelt hjemmestudie, så der er mulighed for at indspille musik i fremtiden.
Møde med "X Factor"-legende
Men det er ikke det hele, for der venter vinderen gaveregn.
En tredje præmie er nemlig, at den danske "X Factor"-vinder skal en tur til London på en skræddersyet workshop.
Den inkluderer blandt andet en session med "X Factor"-skaberen Simon Cowell, der også er dommer i den britiske variant af programmet.
I "X Factor"-finalen fredag 9. april vil vinderen af præmien findes.