Her er TV 2s nye vejrvært

Vejrvært Sebastian Pelt 

Foto: TV 2

TV 2 Vejret har fået et nyt, flot studie, og samtidig er en ny ung, vejrvært tonet frem på skærmen.

Tirsdag, 21. maj 2019 - af Laura Dalgård Hansen

På Kværtorvet i Odense har TV 2 Vejret for nylig taget sit nye, flotte studie i brug, og samtidig er også en ny vejrvært kommet med på holdet. 

Der er tale om den 28-årige Sebastian Pelt. 

Stor interesse for vejret

- Det er en stor glæde at videreformidle vejr på TV, og jeg er glad for at være en del af et stærkt team med gode kollegaer på TV 2 Vejret, TV 2 og TV 2 NEWS, siger den nye vejrformidler. 

Sebastian Pelt har siden han var ganske lille interesseret sig for vejret - især når det var voldsomt. 

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

Han har læst meteorologi på Niels Bohr Instituttet og har siden 2013 været ansat på TV 2 Vejret i forskellige stillinger. Og nu er han altså rykket frem foran kameraet for at fortælle danskerne om vejret. 

- Vi er ekstremt glade for at kunne præsentere danskerne for en ny vejrvært på TV 2 Vejret - og samtidig en vejrvært, som ved stort set alt om vejret, siger Peter Tanev, der er redaktionschef på TV 2 Vejret.