1. nov. 2019
Af Lisbeth Grube

Hjalmer synger til årets Tinka-julekalender

Hjalmer og Tinkas Juleeventyr
Hjalmer og Tinkas Juleeventyr
Foto: Martin Høien og Per Arnesen/TV 2
Musikeren Hjalmer har skrevet en julesang til årets TV 2-familiejulekalender om Tinka.

Et julehit lurer, når der om præcis en måned blændes op for årets nye TV 2-julekalender ”Tinka og kongespillet” - den længe ventede efterfølger til julekalendersuccesen ”Tinkas juleeventyr” fra 2017.

Musikeren Hjalmer, søn af Kim Larsen, lægger nemlig sangstemme til de 24 eventyrlige afsnit.

"Den her hemmelighed har jeg gået rundt med i næsten et år, og nu kan jeg endelig dele det med jer! Jeg har lavet en julesang til årets julekalender ”Tinka og kongespillet”. ”Den hedder ”Kongespil”, skriver Hjalmer i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere.

Hjalmer er stolt

"Jeg er så spændt og stolt", fastslår han.

Kongespil er nærmere bestemt "end-credit-sangen" - altså den, som spiller, mens man ser rulleteksterne til sidst i julekalenderen, der byder på et gensyn med velkendte karakterer som Tinka og Fileas og et møde med flere nye ansigter.

Hjalmer er ikke den første hitmager, som sætter toner til en julekalender. Blandt andre Rasmus Seebach, Mads Langer og Burhan G har tidligere gjort det samme.

Hør lidt af Hjalmers julesang herunder

Læs mere om: