
Hokus pokus, så var hun der bare: Sådan tog Silje fusen på Nicklas

De fandt hinanden i tredje sæson af kærlighedsprogrammet ”Bachelor”, og selvom parret kører langdistance, er kærligheden stadig intakt.
Det stod klart, da de troppede op i Jyske Bank Boxen fredag aften for at støtte de danske håndboldherrer i åbningskampen mod Nordmakedonien.
Silje Brøns Petersen, som selv spiller professionelt håndbold for BSV Sachsen Zwickau i Tyskland, havde holdt på en romantisk hemmelighed.
Det fortalte parret SE og HØR i Jyske Bank Boxen.
Silje Brøns Petersen fortalte mediet, at hun har friweekend i Tyskland, og at hun derfor fik en mulighed for at komme til Herning for at se håndboldherrerne.
Hun besluttede sig derfor for at overraske kæresten, Nicklas Flenø Mikaelsen, som bor i Danmark.
- Silje og jeg anede vitterligt ikke, at vi skulle se hinanden nu. Hokus pokus, så stod Silje i Fredericia i går. Jeg var så overrasket. Det var så dejligt, fortalte Nicklas til SE og HØR.

