5. apr. 2024
Af Majken Munk

Hr Weyse lærer aldrig af sine fejl: Badehotellets forfattere forklarer, hvorfor det kan være

Hr Weyse
Hr Weyse
Foto: Mike Kollöffel
Det er som om, hr Weyse aldrig bliver klogere. Og det gør han heller ikke, men det er der ifølge ”Badehotellet”-forfatterne Stig Thorsboe og Hannah Lundblad en god grund til.

I 10 sæsoner har seerne kunnet følge med i skuespiller Edward Weyses somre på ”Badehotellet”.

Man kunne tro, at meget havde ændret sig på alle de år, men sådan er det ikke helt for hr Weyse.

Der er med sikkerhed, mange seere, der kan tage sig til panden, når Weyse endnu en gang træder i spinaten, men der er faktisk en årsag til, at han aldrig lærer af sine fejl.

Det forklarer forfatterne bag ”Badehotellet” Stig Thorsboe og Hannah Lundblad, da de fredag gæstede ”Go’ Aften LIVE”.

Forfatterne mener nemlig, der er noget meget vigtigt ved, at Weyse aldrig bliver klogere.

- Jeg tror, man kan tage alle scener med Weyse, og så ville de beskrive ham, for manden har jo meget begrænset selvindsigt, men han er jo en komisk karakter. Vi har givet ham så mange chancer for at udvikle sig igennem 10 sæsoner, men han har ikke taget dem, fortæller Stig Thorsboe.

Da vært Divya Das spørger ind til, hvorfor de som forfattere til serien ikke bare har valgt, at han kunne ændre sig, er svaret tydeligt.

- Fordi komikken ligger i gentagelsen. I det at han aldrig lærer af sine fejl, at han er støjende, selvoptaget og altid kun tænker på sig selv frem for alle andre, uddyber Hannah Lundblad.

OPGAVE: Pressemøde på sæson 10 af TV 2-serien ”Badehotellet”Her er det Stig Thorsboe og Hanna LundbladSTED: TV 2, Teglholm Alle 16,KbhJOURNALIST: Karina Didriksen, Laura Dalgård,Hansen, Sara Nørgaard og Camilla Maria JohansenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240221
Stig Thorsboe og Hanna Lundblad
Foto: Hanne Juul

Forfatterparret mener, at han på mange måder er et spejl på deres egne fejl og manglende selvindsigt, og det tror de også, at seerne genkender i hr Weyse.

Der er stadig et par afsnit tilbage af den tiende sæson af ”Badehotellet”, så hr. Weyse kan altså godt nå at lære af sine fejl, hvis altså forfatterne lader ham.

”Badehotellet” kan ses søndage på TV 2 Play og TV 2.

Læs mere om: