28. feb. 2024
Af Karina Didriksen

Husker du barnepigen frøken Malling fra Badehotellet? Her er hun i dag

Barnepigen frøken Malling i "Badehotellet".
Barnepigen frøken Malling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Lykke Scheuer spillede i flere sæsoner barnepigen frøken Malling i ”Badehotellet”. For nyligt var hun til gallapremiere på TV 2-serien.

Mange karakterer har haft deres gang på Andersens Badehotel gennem årene, men flere af dem er ikke med længere.

En af de karakterer, som man kunne møde tilbage i sæson 1 af ”Badehotellet”, var barnepigen frøken Malling.

Hun blev spillet af Lykke Scheuer og var ansat til at passe på hotellets små gæster.

Her ses frøken Malling med fru Frighs tvillinger, Leslie og Bertha, hvor de er klædt ud som indianere.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-28/foto-mike-koloffel_tv-2-14.jpg
Frøken Malling med tvillingerne Leslie og Bertha i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Lykke Scheuer spillede frøken Malling fra sæson 1 til sæson 5. Herefter sprang ”Badehotellet” seks år frem i tiden, og Leslie og Bertha var pludselig blevet store børn.

Det er nu syv år siden, at man sidst så Lykke Scheuer i rollen som barnepige.

Skuespilleren dukkede op igen, da TV 2 holdt gallapremiere på sæson 10 af TV 2-serien i København.

Her ses 51-årige Lykke Scheuer, da hun dukkede op på den røde løber i Imperial-biografen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-28/badehotellet-pressefotograf-mikael-rieck_42.jpg
Lykke Scheuer spillede frøken Malling "Badehotellet". Her ses hun til gallapremieren på sæson 10.
Foto: Mikael Rieck

Selv om det er flere år siden, at Lykke Scheuer spillede frøken Malling, bliver hun stadig genkendt – endda et meget usædvanligt sted.

- Til daglig arbejder jeg som hospitalsklovn, og der bliver jeg også nogle gange genkendt, selvom jeg har rød næse på og alt muligt, fortalte Lykke Scheuer til TV 2.

Lykke Scheuer har tidligere været med i tv-serier som ”Krøniken”, ”Hånd i hånd” og ”Carmen Curlers”.

Hun er med i sæson 5 af ”Badehotellet”, der genudsendes onsdage kl. 20.30 på TV 2.

Den helt nye sæson 10 får premiere på TV 2 søndag den 3. marts.

Læs mere om: