Fredag, 30. september 2022 - af Karina Didriksen

Husker du Sonny Fredie Pedersens søster? Det laver Gigi i dag

Sonny og Gigi Fredie-Pedersen.

Sonny og Gigi Fredie-Pedersen.

Foto: Dan Mariegaard
”Vild med dans”-dommeren Sonny Fredie Pedersen har et nært forhold til sin storesøster Gigi, som også er kendt fra tv.

Den nye "Vild med dans"-dommer Sonny Fredie Pedersen blev allerede et kendt ansigt, da han tilbage i 1998 medvirkede i dokumentarserien ”Ingen slinger i valsen”.

Her fulgte man også hans forældre, Søs og Mickey Fredie-Pedersen, og hans storesøster Gigi, som også var danser.

Nogle år senere, i 2005, vendte familien tilbage på skærmen i programmet ”Familien Pedersen – fra lakgulv til blokvogn”.

Det er efterhånden en del år siden, og familien har i dag stadig et meget tæt forhold. Det gælder også for Sonny og hans søster Gigi. Her ses de tilbage i 2005. 

Foto: Ulla Aue

Arbejder med Sonny

Gigi Fredie-Pedersen er i dag 40 år gammel og er stadig tilknyttet familiens danseskole på Amager, Fredie-Pedersen.

- Gigi arbejder på danseskolen. Men hun er også mentor på mit akademi, hvor hun laver opgaver med eleverne, fortæller Sonny Fredie Pedersen til BILLED-BLADET.

Han har siden 2008 drevet danseakademiet International Dance Academy, der er en uddannelse, som kører halvt i Danmark og halvt i USA med elever fra hele verden.

Gigi Fredie-Pedersen blev verdensmester i latindans tilbage i 2000, og hun har på Instagram delt et billede af, hvordan hun ser ud i dag.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden