14. jan. 2023
Af Majken Munk

Husker du X Factor-vinderne? Her er søstrene fra Embrace i dag

Anilde og Azilda Kaputu
Anilde og Azilda Kaputu
Foto: Birger Storm
I 2016 vandt de to søstre Anilde og Azilda ”X Factor” som gruppen Embrace til stor overraskelse for deres dommer Remee.

Søstrene Anilde og Azilda Kaputu tog Danmark med storm, da de i 2016 vandt ”X Factor”.

De blev guidet af den daværende dommer Remee, som blev noget overrasket, da de to søstre, hvis gruppenavn var Embrace, blev udråbt som vinder.

Nu er de igen aktuelle, fordi deres lillesøster Arilde Kaputu er med i ”X Factor” i år.

Men hvordan er det gået Anilde og Azilda Kaputu, siden de vandt programmet for år tilbage.

Udgav album

Gruppen Embrace vandt foran Reem, selv om sejren kom lidt som et chok for dem. Dengang fortalte de, at de faktisk havde regnet med en andenplads.

Remee, Azilda Kaputu, Anilde Kaputu, Mette Lindberg og Reem
Det er tydeligt at se på dommer Remee, men også på Embrace-pigerne Azilda og Anilde, at de er overrasket over sejren.
Foto: Birger Storm

Efter sejren spillede de flere steder rundt omkring i landet.

Som gruppe dog med det nye navn New:Name udgav de en ep, hvor et nummer som Azilda selv har skrevet også kom på.

I årene efter har de udgivet musik under deres familienavn Kaputu også.

Fortsætter musikken

Musikken fylder stadig hos de to Kaputu-søstre.

I 2022 var Azilda med som korsanger for rapperen Icekiid, og så arbejder hun på sin egen opsamling.

- For tiden er jeg på tour med Icekiid, hvor jeg synger kor for ham. Jeg laver selv musik og udgiver snart en EP. Det er stadig musikken, og forhåbentlig er det også det, det ender med at blive på fuld tid, fortalte Azilda Kaputu, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på Wallmans i efteråret 2022.

Sammen med storesøster Anilde laver de også fortsat musik som gruppen Kaputu. De var blandt andet på scenen til Zulu Awards 2022.

Azilda og Anilde Kaputu
Azilda og Anilde Kaputu til "X Factor" i 2022, da programmets 10-års jubilæum blev markeret.
Foto: Hanne Juul

Anilde arbejder derudover også som model.

Læs mere om: