Annonce
16. nov. 2025
Af Majken Munk

Hvad er det med Kajsa? Oxen-forfatterne er hemmelighedsfulde, men …

"Oxen"-forfatterne er hemmelighedsfulde om Kajsa, men afslører én vigtig ting
"Oxen"-forfatterne er hemmelighedsfulde om Kajsa, men afslører én vigtig ting
Foto: Mike Kollöffel/ TV 2
Annonce
Det er svært at regne Kajsa Corfitzen ud i ”Oxen 2”. Selv om forfatterne bag serien ikke vil afsløre for meget, kommer de med en vigtig ledetråd.

TV 2’s krimiserie ”Oxen 2” er i fuld gang, og spændingen er virkelig i top.

BILLED-BLADET i julegave

Der sker mange mystiske ting, og der bliver holdt meget skjult.

Én af de karakterer, der for alvor holder kortene tætte til kroppen, er Kajsa Corfitzen, som Birgitte Hjort Sørensen spiller.

I afsnittene begynder der er at dukke minder fra barndommen op hos Kajsa, og som seer aner man, at der ligger noget vigtigt i de minder.

Forfatterne bag serien Peter Thorsboe og Mai Brostrøm har da også lagt meget kærlighed i at skrive til Kajsa-karakteren.

Det understreges, at det er vigtigt at holde øje med netop Kajsa.

- Kajsa synes vi er meget spændende. Hende får vi noget mere at vide om. Jeg kan jo ikke fortælle for meget, men hun er en nøgle til noget, fortæller Peter Thorsboe hemmelighedsfuldt.

Annonce

Forfatterparret har virkelig nydt at finde på en karakter som hende.

- Der er noget sjovt i Kajsas karakter. Hun er lidt en anderledes modstander til Oxen – også end i bøgerne. Hun er meget mere aktiv og direkte indgribende i historien. Hun skaber historien. Det er måske lidt en anden måde at gribe det an på. Det synes vi har været sjovt at lave en, der var, som hun er, fortæller Mai Brostrøm og uddyber:

Annonce

- Der sidder et stykke tape for munden af os, for der er så meget vi ikke må sige. Det ville være ærgerligt at sige.

Mai Brostrøm og Peter Thorsboe har skrevet "Oxen" sammen, og privat danner de også par.
Mai Brostrøm og Peter Thorsboe har skrevet "Oxen" sammen, og privat danner de også par.
Foto: Søren Jul Lamberth

Men det er også lidt som at skulle vælge mellem sine børn, så de to forfattere vil ikke sige, at Kajsa Corfitzen er deres favorit.

- Det skal ikke hedde sig, at vi synes, hun er mere spændende end andre, for det bliver også karakterer, som man sidder og forelsker sig i. Man skal finde deres gode og dårlige sider for at forstå dem. Jeg er ret vild med dem alle sammen, men hun er bare lidt anderledes, fortæller Mai Brostrøm.

Annonce

- Oxen er selvfølgelig spændende. Så synes vi jo, at de to PET-kvinder Margrethe og Frigg er fantastiske. De er meget spændende, følger Peter Thorsboe op.

Hvordan Kajsa Corfitzen bliver en nøgle, afsløres i de kommende afsnit af ”Oxen 2”.

Mere om: