
Hvordan går det med kærligheden? Nu svarer Karina Frimodt og Gustav Salinas

Karina Frimodt og Gustav Salinas kendte ikke hinanden, da de blev matchet i ”Vild med dans”.
Men de seneste uger har den 47-årige professionelle danser og den 35-årige iværksætter og tidligere reality-stjerne brugt masser af timer sammen på dansegulvet og i træningskælderen.

Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er tid til kærlighed i ”Vild med dans”-parrets liv.
Til pressemødet spurgte BILLED-BLADET både Karina Frimodt og Gustav Salinas, hvordan det går med kærligheden, og om de er singler.

Og her svarede de begge prompte:
- Lige nu går al min kærlighed til ”Vild med dans”, understregede Gustav Salinas med et glimt i øjet.
- Ja, det samme her! Vi er hinandens store kærlighed lige nu, udbrød Karina Frimodt med et smil.

I december 2024 afslørede Gustav Salinas, at han var blevet single igen efter forholdet med Bastian Due.
Karina Frimodt meddelte i efteråret 2022, at hun skulle skilles fra ægtemanden Kasper Lentz efter 10 års ægteskab.
Sammen fik de sønnen James på 11 år, og den professionelle danser har desuden datteren Mathilde på 18 år fra et tidligere forhold.

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.
Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.
