31. mar. 2023
Af Josephine Sjelhøj

I aften løber X Factor-finalen af stablen: Det skal deltagerne synge og disse danske stjerner skal de optræde med

"X Factor"-finalisterne.
"X Factor"-finalisterne.
Foto: Hanne Juul
I ”X Factor”-finalen skal de tre deltagere på scenen med en kendt dansk kunstner.

Det bliver en stjernespækket aften, når ”X Factor”-deltagerne indtager finalescenen i Arena Randers. Her skal de første synge en sang alene, og efterfølgende skal de på scenen med en dansk kunstner.

Når Sigalaz skal kæmpe om sejren i aftenens finale, bliver det først med ”Når mænd græder” af Tobias Rahim. Efterfølgende skal de på scenen med bandet Blæst. Her skal de optræde med gruppens hitsange ”Juice” og ”All in”.

Simon Kvamms gruppe Rosél skal synge ”Uden forsvar” af Marie Key, og herefter får de selskab af Pil på scenen, som skal optræde med ”Omvendt” og ”Dronningen af månen” sammen med duoen.

Theodor skal i aften optræde med ”Guleroden” af Kim Larsen. Han skal senere synge med gruppen Barselona, som skal på scenen med ”Vi er her ikke for evigt, men vi er her lidt endnu” og ”lyden af livet”.

Når alle tre deltagere har været på scenen to gange, skal feltet skæres ned til to, som får lov til at synge deres potentielle vindersange.

Den heldige deltager, der løber med sejren i ”X Factor 2023”, får en pladekontrakt med Universal Music samt et skræddersyet forløb hos Danish Songwriting Academy. Derudover får vinderen også et komplet professionelt hjemmestudie.

”X Factor” sendes i aften på TV 2 klokken 20.00.

Læs mere om: