10. jan. 2024
Af Catja Klarskov

I Det store spørgsmål udpeger kendisserne et sted med særlig betydning: Dette sted ville Hans Pilgaard selv vælge

Hans Pilgaard. 
Hans Pilgaard.
Foto: Per Arnesen/ TV 2
I TV 2-programmet ”Det store spørgsmål” beder Hans Pilgaard de seks medvirkende kendisser om at vælge en lokation, hvor interviewet skal foregå, der har en særlig betydning for dem. Dette sted ville han selv vælge.

I TV 2-portrætprogrammet ”Det store spørgsmål”, der har Hans Pilgaard i værtsrollen, vælger de seks medvirkende kendisser selv lokationen, hvor interviewet skal foregå.

Fælles for stedet, de medvirkende udpeger, er, at det har en særlig betydning for dem.

Spørger man programmets vært, Hans Pilgaard, hvilket sted, han ville vælge til et tilsvarende interview, er han da heller ikke i tvivl.

I et interview med TV 2 fortæller Hans Pilgaard, at han ville vælge Aarhus, hvor hans farmor og farfar boede. Årsagen er, at bedsteforældrene har haft en stor betydning for ham.

– Min farmor og farfar havde en tobaksforretning i Munkegade, hvor jeg fik lov til at lege med det, der var min hund, når jeg var derovre, fortæller han til mediet.

Hans Pilgaard fortæller desuden i interviewet med TV 2, at han som bedsteforældrenes eneste barnebarn blev forkælet med kærlighed, når han besøgte dem.

Tv-værten voksede op hos sine forældre i den lille nordsjællandske by Blovstrød, inden han senere forfulgte journalistdrømmen på Journalisthøjskolen i Aarhus, hvorfra han dimitterede i 1988.

Aarhus er derfor – af flere årsager – en by, der ligger Hans Pilgaards hjerte nært.

I ”Det store spørgsmål” dykker Hans Pilgaard ned i seks kendissers liv, når han forsøger at få svar på et centralt spørgsmål: Hvordan er du endt som den, du er i dag?

I første afsnit, der blev sendt i sidste uge, var danskerne vidne til tv-værtens rørende interview med skuespiller Lars Mikkelsen fra første parket. I aftenens afsnit var det komiker Casper Christensen, hvis liv Hans Pilgaard dykkede ned i.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-09/pilgaard-1.jpg
I aftenens program dykkede Hans Pilgaard ned i komiker Casper Christensens liv, når han stillede ham spørgsmålet: Hvordan er du endt som den, du er i dag?
Foto: Per Arnesen/ TV 2

I de kommende uger kan danskerne se frem til personlige samtaler med sangerinde og komponist Anne Linnet, filminstruktør Lars von Trier, skuespiller og forfatter Hella Joof og den tidligere landsholdsmålmand Peter Schmeichel.

Du kan se ”Det store spørgsmål” hver onsdag klokken 20:50 på TV 2 og på TV 2 Play.

Du kan læse hele artiklen med Hans Pilgaard her.

Læs mere om: