28. mar. 2023
Af Majken Munk

I Kærlighed hvor kragerne vender kommer Andreas i fokus: Nu reagerer han på situationen med Mie

Mie og Andreas samt Andreas Sørensen i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Mie og Andreas samt Andreas Sørensen i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Sune Harmsen/ TV 2 og Blu/ TV 2
28-årige Andreas må indrømme for Mie, at han ikke er så vild med, hun har så lille et barn. Nu sætter han ord på, hvordan han oplevede situationen.

Andreas Sørensen på 28 år er én af de singler, der forsøger at finde den eneste ene i ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Han var på speeddates med mange forskellige kvinder, hvoraf én af dem var Mie, som havde sin seks måneder gamle datter Vigga med.

Til morgenmaden efter dagen med speeddates rager de lidt uklar, da Andreas Sørensen skal sige sin ærlige mening om børn.

Nu sætter Andreas Sørensen ord på, hvordan han oplevede det.

Lidt grænseoverskridende

Andreas Sørensen kastede sig ud i at være deltager i programmet, fordi han godt kunne tænke sig at finde kærligheden på en anderledes måde frem for eksempelvis datingapps.

Men da han pludselig stod over for de 22 piger, som han potentielt kunne date, var sagen helt anderledes.

- Det var lidt grænseoverskridende. Det er ikke ligefrem hverdag, der står så mange piger klar til at gå på date med mig. Det var spædende, fortæller han til BILLED-BLADET.

Han var naturligvis ret nervøs.

- Ja for pokker jeg rystede. Da jeg var kommet godt i gang med det, så blev det lidt mere naturligt, fortæller han.

Op i en spids

Men man kan hurtigt komme på glatis, når man er en hane i hønsegård.

Det oplever Andreas Sørensen, da han til morgenmaden bliver konfronteret med spørgsmålet om, hvad han synes om, at Mie har datteren Vigga.

Han må ærligt svare, at han ikke har det så godt med det. Det får Mie og Vigga til at skifte bord.

Heldigvis opfattede Andreas Sørensen det ikke som om, at der var en konflikt.

- Jeg synes i bund og grund, at det var meget sjovt. Det blev kørt lidt op i en spids. Vi grinte meget af det, fortæller han.

Men så let slipper han ikke. For da pigerne kan stille anonyme spørgsmål, bliver han spurgt, om han hader børn. Det tager han også med oprejst pande.

- Det synes, jeg var rigtig sjovt. Hvad fanden skal jeg lige svare til det? Den var lige på, og så må jeg også svare lidt igen på den, fortæller han og uddyber:

- Jeg har et indtryk af, at det mest af alt fremstår på en sjov måde i programmet.

Læs mere om: