27. jul. 2025
Af Marie Krakau

I Klovn fik Casper Christensen vild mulighed af kongen: I virkeligheden har han afslået en invitation fra kong Frederik

Casper Christensen i "Klovn". Indsat: Kong Frederik.
Casper Christensen i "Klovn". Indsat: Kong Frederik.
Foto: Per Arnesen / TV 2 og Hanne Juul
Casper Christensen er i søndagens episode af "Klovn" blevet særligt udvalgt af kong Frederik. I virkeligheden har han tidligere afslået en anden invitation fra Danmarks konge.

"Frederikshvile" hedder episode to af den tiende og nyeste sæson af "Klovn", der havde premiere i sidste uge.

Søndagens episode kredser om en særlig gravplads, der skal etableres foran Frederiksberg Slot. På gravpladsen, der skal omdøbes Frederikshvile, skal kong Frederik begraves omgivet af de mest indflydelsesrige danskere.

Blandt dem er Casper blevet udvalgt til at ligge. I ægte "Klovn"-stil udfolder historien sig ikke just så simpelt, som det kan lyde. For jalousi over de andre udvalgtes placering på gravstedet og det faktum, at Frank ikke er blandt dem, kong Frederik har udset sig, får plottet til at eskalere, og ender med, at kong Frederiks projekt bliver droppet.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Plottet er naturligvis ren fantasi fra "Klovn"s skabere Casper Christensen og Frank Hvams side, men for Casper Christensen er det ikke nyt, at blive udvalgt af kong Frederik. Dog har komikeren måtte skuffe kong Frederik med et "nej tak" til den kongelige invitation.

Det fortalte han i et afsnit af podcasten "Casper ringer til Frank" tilbage i slutningen af 2024. Kong Frederik havde inviteret Casper Christensen med på jagt, men der var et lille problem.

Casper Christensen har ikke jagttegn, hvilken umuliggør deltagelse ved jagten. Men komikeren ville ikke melde afbud, og valgte derfor den "blidere" version ifølge ham selv.

- Jeg har ikke sagt ja. Jeg har ikke meldt afbud, jeg har sagt nej tak, fortalte han i podcasten.

Hvilken jagt der er tale om fortalte han ikke. Kong Frederik deltager i løbet af året i flere offcielle Kongejagter, mens han også deltager i jagter privat.

Mere om: