29. maj. 2025
Af Majken Munk

I tårer på tv: Det, der ramte Mai, skete bag kameraet i Bachelorette

Mai i "Bachelorette"
Mai i "Bachelorette"
Foto: Lotta Lemche/ TV 2
I ”Bachelorette” havde Mai en lidt svær dag, og hun lader da også tårerne trille. Nu sætter hun ord på, hvad der i virkeligheden skete.

Der er altid pres på, når der er mingle og roseceremoni i ”Bachelorette”.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Det gør sig også gældende i seneste udgave af datingprogrammet.

Som det allerførste ved minglingen hiver Frederik fat i Mai, og de sætter sig afsides for at tale sammen.

Her fornemmer Frederik, at følelserne vælder op i Mai, derfor spørger han ind til hende.

For Mai faldt det på et tørt sted.

- Det var en kæmpe gave at blive grebet af Frederik. Han var så sød, rolig og nærværende i den snak og lod mig egentlig bare være i mine følelser uden at grave i det, hvilket var lige det jeg havde brug for. Frederik læste situationen til UG, fortæller Mai i et skriftligt svar til BILLED-BLADET.

Dernæst kommer der en sync med Mai, hvor hun ikke kan holde tårerne tilbage.

Forklaringen på, hvorfor hun bliver berørt, er et sammensurium af alt, hvad hun har oplevet de seneste par dage.

- Det var en forløsning at se en veninde, som kender mig rigtig godt og som godt ved, hvordan jeg har det med kærlighed, følelser og generelt med at være på 24/7. Hun ser lige igennem mig og det var en kæmpe lettelse at blive mødt i det, forklarer hun og uddyber:

- Så jeg var egentlig bare overvældet af det hele. At være i fokus hver dag og skulle sætte ord på alle sine følelser, som jeg på samme tid ikke følte, at jeg havde tid til at bearbejde og tænke over. Det ramte mig derfor, da jeg havde sagt farvel til hende.

Mere om: