Iben Hjejle efter omdans i Vild med dans: Jeg er virkelig taknemmelig

Morten Kjeldgaard og Iben Hjejle

Morten Kjeldgaard og Iben Hjejle

Foto: Lars H. Laursen

Det var et chok for mange, at skuespiller Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard røg i omdans, og parret var da også lykkelige for at gå videre.

Lørdag, 21. oktober 2017 - af Helle Skram De Fries

- Hvis det havde været slut i dag, så havde jeg stadig sat et flueben og sagt tak for dansen og for et super flot arbejde af Morten. Vi kunne ikke have gjort det bedre, men det havde da være drøn ærgerligt at ryge ud.

Sådan faldt ordene lige efter afgørelsen i ”Vild med dans” program syv, fredag 20. oktober, hvor skuespiller Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard vandt omdansen mod svømmeren Mie Ø. Nielsen og Mads Vad.

Lå i toppen

Sammen med skuespiller Sofie Lassen-Kahlke og Michael Olesen, lå Iben og Morten ellers igen i toppen med dommerkarakterer. Men alligevel røg de i omdans, og måtte danse deres flotte slowfox endnu en gang.

Sådan får du BILLED-BLADETs T-shirt
Klik her og se vores fine sommertilbud!

Fantastisk at skulle danse i Knæk Cancer-showet

- Og jeg er virkelig taknemmelig for, at vi gik videre. Og det er helt fantastisk at skulle danse i ”Knæk Cancer”-showet på Det Kongelige Teater næste fredag, fortalte Iben Hjejle og tilføjede:

- Som mange andre har Morten og jeg jo også haft den sygdom tæt på. Morten mistede sin far for halvandet år siden, og min mor døde af cancer for 20 år siden.