9. sep. 2017
Af af Helle Skram De Fries

Iben Hjejle efter Vild med dans-debut: Jeg blev til en Tudemarie

Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard
Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard
Foto: Hanne Juul
Frøken Skrap blev til Tudemarie, da skuespilleren Iben Hjejle debuterede i ”Vild med dans”.

45-årige Iben Hjejle var måske den, der blev mest overrasket over de tårer, hun fældede efter sin debut på dansegulvet sammen med Morten Kjeldgaard.

Blev så rørt

- Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Jeg blev rørt, at så havde jeg ingen luft, så min stemme blev helt lille og tynd, fortæller Iben Hjejle efter premiereprogrammet fredag den 8. september i ”Vild med dans”.

Fik de bedste karakterer

Med en forrygende flot cha-cha-cha scorede Iben Hjejle og Morten Kjeldgaard aftenens højeste dommerpoint. I alt 20 – et femtal fra hver af de fire dommere.

- Det er skønt og vildt, og jeg tror slet ikke, det sådan rigtigt er gået op for mig endnu, lød det fra Morten Kjeldgaard, der vandt sidste års ”Vild med dans” sammen med bokseren Sarah Mahfoud.

Det er så sjovt

Iben Hjejle kunne fortælle, at træningen op til premieren har været virkelig hård. Og forløsningen på gulvet blev så flot.

- Jeg har jo ikke selv set det endnu – men den sad vist lige i skabet. Og så blev jeg pludselig til en Tudemarie, konstaterede Iben Hjejle med et grin – og tilføjede:

- Det er altså rigtig, rigtig sjovt at være med i det her!

https://imgix.billedbladet.dk/20170908_han2900.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: