Annonce
24. dec. 2025
Af Karina Didriksen

Ina-Miriam Rosenbaum og kæresten lever adskilt, men én ting er hun fortrøstningsfuld omkring

Skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum.
Skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum, som spiller Berit i ”Valdes Jul”, håber på en stor familiejul.

Ina-Miriam Rosenbaum morede sig med at spille arkæologen Berit i ”Valdes Jul – Vintermiraklet”, hvor der opstår sød musik mellem hendes karakter og Valdes morfar, Jens.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Hendes private liv er også fyldt med kærligheden, for det deler hun nemlig med sin kæreste, musiker og kropsterapeut Michael Andersen.

Parret har dog haft et langdistanceforhold i 16 år og har boet i hver sin ende af landet, og det betyder, at de ikke altid har kunnet holde jul sammen.

- Nogle gange spiller han julekoncerter i Aalborg, og nogle gange er han sammen med sine børn og andre gange sammen med min familie, forklarer Ina-Miriam Rosenbaum til BILLED-BLADET.

Stor familiejul

Den 66-årige ”Valdes Jul”-stjerne er dog fortrøstningsfuld omkring juleaften 2025.

Annonce

- Jeg tror, at det bliver den store jul i år, hvor min kæreste er i København, og vi kan holde jul sammen, lyder det med et smil fra en håbefuld Ina-Miriam Rosenbaum.

Skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum med sin kæreste, musiker Michael Andersen.
Skuespilleren Ina-Miriam Rosenbaum med sin kæreste, musiker Michael Andersen.
Foto: Søren Jul Lamberth

Hun er mor til sønnen August Rosenbaum og har to børnebørn på fem og 10 år.

Mere om: