Instruktør Erik B. Jørgensen fra Korpset har særlig tradition med sin datter

Erik B. Jørgensen er instruktør i "Korpset - gjort af det rette stof"

Erik B. Jørgensen er instruktør i "Korpset - gjort af det rette stof"

Foto: Lars E/TV 2
Instruktør i ”Korpset – gjort af det rette stof” Erik B. Jørgensen er hvert tredje år på en længere ekspedition med sin datter Karen. Traditionen startede, da hun var 3,5 år gammel.

Lige siden ”Korpset – gjort af det rette stof” blev sendt første gang, har tidligere jægersoldat og Siriusmand Erik B. Jørgensen været instruktør.

Det er han også i den fjerde sæson, der vises på TV 2 nu. Her tager han aspiranterne med på march og lærer dem at få varmen, når de har været i det kolde vand.

Læring giver han også videre til sin datter Karen, som han hvert tredje år tager på 45 dage lange ekspeditioner med.

Kun mor duede

Det var egentlig slet ikke planen, at Erik B. Jørgensen skulle have børn. Det var han og hans daværende kæreste enige om.

Hun ombestemte sig, og det fik Erik B. Jørgensen til at søge råd hos sine bekendte, der understregede, at han bestemt skulle ønske sig at blive far. Så ombestemte han sig.

Men da datteren Karen kom til verden, følte han sig ikke altid nyttig.

- Da jeg fik min datter, havde jeg virkelig svært ved at være far på den måde, at jeg, da hun blev født ikke, havde den store connection med det barn. Det, jeg erfarede efter et års tid, var, at hvis hun blev ked af det, var det jo kun mor, der duede. Jeg var jo til overs, siger han til BILLED-BLADET

Afsted med tre-årig

Han oplevede, at han var mere fri, når han var på tur med datteren i barnevognen, og pludselig slog det ham, at han godt kunne tænke sig at tage på en længere tur med hende – uden mor skulle med - for at styrke deres bånd.

Erik B. Jørgensen foreslog Karens mor idéen, og efter lidt forhandling blev det til, at de fik lov til at tage 45 dage til Finland, da Karen var blot 3,5 år gammel.

Erik B. Jørgensen og datteren Karen har været på tre ekspeditioner indtil videre sammen. 
Foto: Gregers Overvad

Erik B. Jørgensen og datteren Karen har været på tre ekspeditioner indtil videre sammen. 

Siden har de to været på ekspeditioner hvert tredje år, hvor de har udforsket naturen og dyrelivet i Nordsverige og i Danmark.

Planen er, at han og Karen på 12,5 i år skal en tur til Grønland og sejle i dobbeltkajak og vandre.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Læs hele interviewet med Erik B. Jørgensen og se billeder fra deres ekspeditioner i denne uges BILLED-BLADET, der udkommer torsdag.

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden