28. sep. 2023
Af Caroline Andersen

Isabella og Naphtali opdagede nye sider ved hinanden under Nybyggerne

Isabella og Napthali
Isabella og Napthali.
Foto: Thomas Sinkbæk/TV 2
Efter syv års ægteskab opdagede Isabella og Naphtali stadig nye sider ved hinanden under "Nybyggerne".

Ægteparret Isabella, 30, og Naphtali, 36, der bor i en lejlighed i Sydhavnen i København, slap deres kreative evner løs, da de skulle skabe deres drømmehus i grønt hus i "Nybyggerne".

Men i byggeprocessen opdagede parret, der har kendt hinanden i 12 år, helt ny sider af hinanden, som de ikke har set før.

- Det var overraskende for os at vi, efter at have kendt hinanden i mere end 12 år, fortsat kunne opdage nye sider ved hinanden. Der er noget særligt ved at se hinanden i nye rammer. At se hinanden klare det store arbejdspres, klare at tage beslutninger og at være kreative på mega søvnunderskud, fortæller parret.

Men selvom at det har været hårdt arbejde at være med i "Nybyggerne", så har det bragt parret tættere på hinanden.

- Det har givet os en fornyet respekt for hinanden og bragt os tættere sammen. Derudover blev vi også overraskede over, hvor sjovt vi faktisk synes, det er at lave TV, afslutter Isabella og Naphtali.

Privat har parret også et lille kolonihavehus, hvor de elsker at udfolde deres kreative evner.

Læs mere om: