6. maj. 2020
Af Helle Skram de Fries
Jack fra Min pige er en dreng: Sådan går det to år efter
Jack fra Min pige er en dreng.
Foto: TV 2
Jack fra tv-programmet er i dag en glad 14-årig, der er afklaret med ønsket om at ville være en dreng.
TV 2 sendte onsdag aften 6. maj det første af tre dokumentar-programmer med titlen ”Min pige er en dreng”.
Her følger man tre familier, der alle har et barn, der identificerer sig med det modsatte køn af, hvad de er født med.
Drømmer om hormonbehandling
I programmet mødte seerne blandt andre 12-årige Jack, der er født som pige, men drømmer om en hormonbehandling, der kan stoppe kroppen med at udvikle sig til en pigekrop. Et stort dilemma for hans forældre der skal give tilladelsen. Som optakt til aftenens program var Jack og hans forældre, Anja og Morten, i Go’ Morgen Danmark for at fortælle, hvordan det har været at medvirke i programmet – og hvordan det går i dag.Fra trist til glad
Det er tydeligt, at der er sket meget med Jack i de to år, der er gået, siden optagelserne startede. Fra et trist og indesluttet barn er 14-årige Jack i dag glad og afslappet. De bekymrede forældre var også blevet væsentligt gladere, selvom erkender, at det stadig kan være svært. Mor Anja forklarede da også, at de lige skulle vænne sig til, at deres datter var en dreng.Ramte hårdt i starten
Far Morten indrømmer, at det ramte hårdt i starten. Familien har været gode til at snakke om det, og det har hjulpet. - Vi har også måtte forklare Jack, at vi nogle gange kommer til at sige hun i stedet for han og den slags, forklarede Anja i udsendelsen.Får stop-hormon
Jack får stop-hormon, der stopper pubertetens udvikling af kroppen. - Stop-hormon er en reversibel beslutning – det vil sige, den kan laves om, uden der sker nogen skade, forklarede Jacks far, Morten, i Go´Morgen Danmark. Det næste skridt er en testosteron-behandling, som Jack selv meget gerne vil have. Selv om Jacks forældre er lykkelige for at have fået en glad dreng, der nu tager del i livet og har fået venner, kan de godt komme i tvivl.Jacks trivsel vigtigst
Men de understreger, at deres barns trivsel klart kommer i første række. Før var Jack slet ikke i trivsel.Foto: TV 2
Nu slapper af med sine venner og ikke længere er ked af det.