
Jacob Lohmann kan selv føle, han svigter som far: Man er aldrig god nok

Skuespiller Jacob Lohmann har de seneste søndage personificeret rollen som Niels Oxen i TV 2’s krimiserie af samme navn.
Niels Oxen har været nødt til at få sin teenagesøn og sin ekskone flyttet til et andet land af hensyn til deres sikkerhed.

Det mærker han en stor skyldfølelse over, og i finaleafsnittet siger Niels Oxen endda, at han ikke er en god far, fordi han har svigtet sin søn.
Den følelse kan Jacob Lohmann godt sætte sig ind i.
Han er far til Carl på seks og Ida på fire år, som han har med hustruen Louise.
For den 51-årige skuespiller har da også stunder, hvor han tvivler på sig selv som far.
- Jeg tror simpelthen, at det aldrig er godt nok. Man er aldrig en god nok forælder, og sådan har jeg det også, fortæller han til BILLED-BLADET og fortsætter:
- Selv om jeg prøver at være der for dem så meget, som jeg overhovedet kan, er det jo en endeløs behovsopfyldning og tankevirksomhed om, hvordan de har det. Hvis jeg gør det her, hvordan påvirker det dem så? Skal jeg sætte grænser her? Det er hele tiden i min bevidsthed, om jeg gør det godt nok. Eller om jeg tager forkerte valg.
Skuespilleren understreger dog, at han ikke har svigtet sine børn i samme voldsomme grad, som er tilfældet for hans karakter.
- Men det gigantiske svigt, som Oxen mærker, kan jeg ikke relatere til, heldigvis. Jeg er der virkelig så meget, som jeg overhovedet kan for mine børn, fortæller han.
For Jacob Lohmann har forældrerollen budt på noget nyt.
Hans søn er nemlig begyndt i skole, og der følger en hel ny dimension af forældreskabet med.

