24. nov. 2019
Af Karina Didriksen

Jakob Fauerby om finalen og farrollen: Jeg er meget heldig

Jakob Fauerby
Jakob Fauerby
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-deltageren Jakob Fauerby er et godt sted i livet, både privat og professionelt.

Jakob Fauerby kunne ikke være lykkeligere. Fredag dansede han sig i finalen i ”Vild med dans”, og hjemme ventede hans skønne datter Anna på to måneder.

- Jeg er velsignet med min veninde Rebekka og mand Anders, som passer vores datter, mens jeg danser. Vores familie fungerer virkelig godt, og jeg er den privilegerede, sagde skuespilleren med et stort smil til BILLED-BLADET og tilføjede:

- I det øjeblik, jeg kommer ind ad døren, får jeg kys og kram og et vidunderligt barn i armene. Jeg får alt det gode, så jeg er meget heldig!

Silas er noget særligt

På dansegulvet er humøret også højt hos 42-årige Jakob Fauerby.

- Jeg må bare sige, at jeg er den heldigste nydanser, fordi det er mig, der har fået lov at danse med Silas. Han kan noget fuldstændig særligt, lød det fra en glad Fauerby.

Efter ”Vild med dans” har den nybagte far barsel indtil 20. januar, hvor han skal starte på et nyt projekt, der snart offentliggøres.

Læs mere om: