9. jul. 2022
Af Karina Didriksen

Jane McDonald fra Solskin ombord i sorg: Mistede sin forlovede

Jane McDonald fra "Solskin ombord".
Jane McDonald fra "Solskin ombord".
Foto: TV 2
Den britiske sangerinde Jane McDonald, som er kendt fra TV 2 Fri-programmet ”Solskin ombord”, mistede sin mangeårige kæreste sidste år.

Jane McDonald er altid fuld af smil og livsglæde, når hun dukker op på skærmen i TV 2 Fri-programmet ”Solskin ombord”.

Her rejser den britiske sangerinde og tv-vært rundt på kæmpestore krydstogtskibe i områder som Caribien, Canada og Adriaterhavet og fortæller om livet ombord og på land.

Livet har dog ikke været fuld af solskin for 59-årige Jane McDonald den seneste tid.

Sidste år blev hun ramt af en stor sorg, da hun mistede sin forlovede, Eddie Rothe.

https://imgix.billedbladet.dk/wennphotostwo852845x.jpg
Foto: MEGA

Sammen i mange år

Jane McDonalds kæreste, Eddie Rothe, døde den 26. marts 2021, efter at han i nogle måneder havde kæmpet med lungekræft.

Parret mødte hinanden for første gang i 1980, hvor de datede i en periode, og så genfandt de kærligheden mange år senere.

De fandt sammen igen i 2008, og samme år blev de forlovet. Jane McDonald og Eddie Rothe nåede dog aldrig at blive gift.

Efter hans død har tv-værten sat ord på tabet af sin elskede.

- Jeg har ikke lyst til at være ked af det resten af mit liv, for sådan var Eddie ikke. Eddie var gylden, smilende og smuk, har Jane McDonald udtalt ifølge Entertainment Daily.

Gift med dansk mand

Jane McDonald har tidligere været gift to gange. Første gang var med Paul fra 1986-1987, og hendes andet ægteskab var med en dansk mand, Henrik Brixen. De var gift fra 1998-2002. Hun har ingen børn.

Jane McDonald har haft en karriere som sangerinde i England, og hun har blandt andet optrådt på krydstogtskibe.

I 2017 fik hun sit eget tv-show “Solskin ombord – med Jane McDonald”, der sendes på TV 2 Fri lørdag formiddag den 9. juli.

https://imgix.billedbladet.dk/68624e61-4444-42e1-8a6d-c84b6ac61f56x.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: