5. okt. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Janni Pedersen har fået nok: Kommer med opråb

Janni Pedersen.
Janni Pedersen.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
TV 2-værten Janni Pedersen deler opsang, efter at hun og hendes kolleger bliver bestormet med hadefulde og grove kommentarer om deres udseende.

”Du ligner en pose lort”, ”Hvor er du ulidelig”, ”Du ligner en uappetitlig fugl med store fødder”.

Det er blot nogle af de grove kommentarer som TV 2-værten Janni Pedersen modtager jævnligt i indbakken om hendes udseende.

Abonnement på BILLED-BLADET

I et opslag på sin Instagram deler hun et udpluk, og det gør hun, fordi hun har fået nok af folks ”skraldespandskommentarer” og folk, der brækker sig i hendes indbakke og i kommentarsporet.

Hun melder sig nu på banen og siger fra over for de grove kommentarer, efter at hendes TV 2-kollega Mille Holkenfelt har fortalt, at hun bliver bestormet med grænseoverskridende og grove kommentarer, når hun poster på sociale medier i forbindelse med sit job som journalist på TV 2 Echo, hvor hun bruger sociale medier som platform til journalistikken.

Annonce

Janni Pedersen fortæller, at de mange grove kommentarer efterhånden har gjort hende immun. Hun appellerer til, at folk ikke kommenterer på andres udseende.

Det er ikke første gang, at hun siger fra overfor den grove tone, som fylder på de sociale medier. Men for Janni er det vigtigt at råbe op, fordi hun mener ikke, det er i orden, at hun og hendes kvindelige kolleger skal finde sig i andres hadefulde beskeder, når de blot forsøger at udføre deres job.

Mere om: