Janni Pedersen: Jeg fortalte min datter syv gange, at jeg elskede hende

Janni Pedersen.

Janni Pedersen.

Foto: Jeppe Michael Jensen
TV-værten Janni Pedersen dækkede fredag terrorangrebet i Nice, og hun var efterfølgende så rørt, at hun måtte ringe til sin datter og sige, at hun elskede hende.

Den 48-årige TV 2-vært Janni Pedersen havde fredag endnu en arbejdsdag, hvor det var en meget tragisk begivenhed, der satte dagsordenen.

Det var lige efter terrorangrebet i Nice, der var sket torsdag aften, og Janni Pedersen sad i studiet i syv timer i træk og rapporterede om angrebet.

- Har ringet til min datter og fortalt hende mindst syv gange på en to minutters samtale, at jeg elsker hende, skrev Janni Pedersen efterfølgende på Facebook.

LÆS MERE. Janni Pedersen og Lasse Sjørslev i nyt studie

Janni Pedersen så frem til ferie

I opdateringen, som BILLED-BLADET har fået lov at citere fra, skriver TV 2-værten desuden, at hun så frem til tre ugers ferie i en ødegård i Sverige.

Her ventede mand og hund, som Janni Pedersen skriver, og hun ønskede samtidig sine følgere god sommer, og opfodrede dem til at passe på hinanden.

Hun takkede desuden seerne, fordi de så med på den bevægende dag, hvor mange havde mistet livet i angrebet.

Opdateringen fik mange reaktioner

Janni Pedersen understregede desuden, at mange børn havde måtte ofre livet, og TV-værten føler, hun er blevet alt for rutineret i at dække den slags begivenheder.

TV-værten kan mandag fortælle, at opdateringen har fået et væld af reaktioner, og at en følger skrev, at den straks fik vedkommende til at ringe til sin egen datter.

Nu nyder Janni Pedersen den velfortjente ferie med familien i ødegården langt væk fra dagligdagen på redaktionen.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden