27. jan. 2021
Af Majken Munk

Janni Pedersen i sjov duel med Mikkel Kryger

Janni Pedersen
Janni Pedersen
Foto: Birger Storm
Janni Pedersens tid som vikar på "Go' morgen Danmark" er ved at være ovre. Det fik den 52-årige tv-vært til at se tilbage på en sjov duel med medværten Mikkel Kryger.

Snart vil "Go' morgen Danmark" være uden Janni Pedersen.

Fredag har den erfarne vært sin sidste vikar-vagt på morgen-tv, og det har fået hende til at se tilbage på nogle af de stunder i programmet, som hun husker godt.

Kamp med Mikkel

Janni Pedersen, der normalt arbejder som studievært på TV 2 News, har haft vagter med både Steen Langeberg og Mikkel Kryger.

I et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at dele, ser hun tilbage på en af de stjernestunder fra tiden i morgen-tv.

Hun og "Go' morgen Danmark"-kollegaen Mikkel Kryger blev under en udsendelse sat til at kæmpe mod hinanden i en helt særlig disciplin, og det kom der dette sjove indslag ud af:

Savne disse stunder

"Har sidste omgang Go morgen vagter torsdag og fredag. Kommer godt nok til at savne stunder som disse, som jeg i min vildeste fantasi ikke havde forestillet mig, jeg skulle være med til som journalist og studievært, skriver Janni Pedersen til det sjove klip, der også er blevet delt af TV 2-programmet "Natholdet".

Det betyder altså også, at når fredagens udgave af "Go' morgen Danmark" er ovre, så er Janni Pedersen ikke en del af værtsholdet.

Fra mandag den 1. februar vender hun tilbage til værtstjansen på TV 2 News.

Læs mere om: