Jannie fra Hjem til gården: Jeg drømmer om mand og børn
Når TV 2 onsdag aften kl. 20 viser et nyt afsnit af "Hjem til gården", er 35-årige Jannie Bager Kristensen en af de oprindelig 14 beboere, der stadigvæk er tilbage på gården.
Jannies drøm
Til daglig bor Jannie alene på en nedlagt gård ved Nibe i Himmerland, hvor hun har selskab af en kat, to gedekid og to heste. Men Jannie drømmer om mere liv i huset.
- Jeg håber, jeg snart møder manden, der slår benene væk under mig. Det dur ikke for mig at finde en kæreste over forskellige datingsider på nettet. Udseendet betyder ikke så meget. For mig er det vigtigere at mærke mennesket og se personen, siger den selvstændige pige, der er vant til at klare sig selv.
Vil have børn
Finder Jannie ikke snart den rigtige mand, hun vil have børn sammen med, så er hun ikke i tvivl:
- Så vil jeg være mor til et donorbarn. For jeg vil have børn, understreger Jannie.
Læs interviewet med og se de dejlige billeder af Jannie Bager Kristensen i BILLED-BLADET, der udkommer torsdag den 12. april.