26. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Jasmin Lind havde bedt om en helt anden dansepartner: Nu afslører hun årsagen

Jasmin Lind og Michael Olesen.
Jasmin Lind og Michael Olesen.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Da YouTube-stjernen Jasmin Lind sagde ja til ”Vild med dans”, havde hun et ønske til sin kommende dansepartner. Men det blev ikke opfyldt.

25-årige Jasmin Lind er årets yngste kvindelige nydanser og kan næsten ikke vente med at indtage dansegulvet i ”Vild med dans”-premieren fredag den 26. september.

- Det har altid været en drøm for mig. Jeg så ”Vild med dans” sammen med min familie, da jeg var lille, og har altid elsket at danse, fortæller hun til BILLED-BLADET.

Den unge influencer og YouTube-stjerne indrømmer dog, at hun blev en anelse overrasket, da hun fik Michael Olesen som partner i programmet.

Abonnement på BILLED-BLADET

Hun havde nemlig ønsket at blive matchet med en helt anden professionel danser.

- Jeg havde faktisk bedt om at få en homoseksuel dansepartner, erkender Jasmin Lind og uddyber:

- Jeg tænkte, at hvis jeg fik en partner, som er til mænd, så var der ikke nogen af mine unge følgere, som ville tænke, om der var noget imellem mig og min dansepartner.

Annonce

Jasmin Lind har siden 2019 været gift med Mika Schultz, som hun har datteren Elina på halvandet år sammen med.

Ægteparret driver YouTube-kanalen ”Jas & Mika”, der har over 300.000 følgere.

Nydanseren understreger dog, at hun i dag er meget glad for, at hun netop skal danse med 43-årige Michael Olsen.

- Nu, hvor jeg har fået Michael, kunne jeg slet ikke forestille mig nogen anden. Han har været med i mange sæsoner og har god erfaring, og jeg synes, at vi matcher rigtig godt med vores energi og på vores ambitionsniveau. Jeg er meget, meget tilfreds, lyder det med et smil fra Jasmin.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-22/_HAN5528.jpg
Jasmin Lind og Michael Olesen.
Foto: Hanne Juul

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.

Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.

Mere om: