27. aug. 2025
Af Helle Skram de Fries

Jenna August Harson mødte sin nye dansepartner: Jeg måtte lige google

Jenna August Harson.
Jenna August Harson.
Foto: Hanne Juul.
Den rutinerede dansestjerne er tilbage i Vild med dans og er begejstret for sit dansematch.

-Han er megasød, og man kan mærke, at han virkelig gerne vil det. Det er et godt udgangspunkt.

Sådan lyder det fra Jenna August Harson, der efter at have sprunget en sæson over, er tilbage på Danmarks mest berømte dansegulv.

Hun skal nemlig deltage i den 22. og sidste sæson af ”Vild end dans”, der har premiere 26. september.

Jenna August Harson.
Jenna August Harson.
Foto: Hanne Juul.

Ligesom de øvrige professionelle deltagere har Jenna August Harson, der tidligere hed Jenna Bagge, mødt sin kommende dansepartner.

Måtte lige google

Ham er hun begejstret for.

-Han glæder sig og virker som en, der han tænkt over det og gerne vil lære, fortæller Jenna til BILLED-BLADET.

Præcis det er sådan en indstilling dansestjernen sætter pris på hos en danseelev.

Hun skal så til gengæld til at lære sin nye dansepartner at kende.

- Jeg har jo kun mødt ham den ene gang, så jeg ved jo ikke så meget om ham endnu, lyder det fra Jenna August Harson, der ærligt indrømmer:

- Han kommer fra et felt, jeg ikke er så stærk i, så jeg måtte lige google lidt for at finde ud af noget mere.

Glæder sig

Nu glæder Jenna August Harson, der har ti sæsoners erfaring med i bagagen, sig bare til at komme i gang med træningen og komme på gulvet.

I sine foreløbigt ti sæsoner har hun to andenpladser som bedst resultater.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Den første fik hun i 2020 sammen med skuespiller Albert August Harson, som hun i dag er gift med og har sønnen William sammen med.

Jenna og Albert August Harson.
Jenna og Albert August Harson.
Foto: Hanne Juul.

I 2023 fik hun endnu en andenplads sammen med influenceren Fredrik Trudslev.

Frederik Trudslev og Jenna August Harson i freestyle.
Frederik Trudslev og Jenna August Harson i freestyle.

En sejr har hun stadig til gode – og måske venter guldmedaljen for enden af sæson 22.

Mere om: