8. feb. 2023
Af Karina Didriksen

Jenna Bagge støttede Albert på stor aften: Det synes hun om hans nye film

Albert Rosin Harson og Jenna Bagge.
Albert Rosin Harson og Jenna Bagge.
Foto: Mikael Rieck
”Vild med dans”-stjernen Jenna Bagge var med til gallapremieren på sin kæreste Albert Rosin Harsons nye film.

Den røde løber var rullet ud i Palads-biografen i København, da der var gallapremiere på den danske filme ”Jomfruer fra Rummet”.

I hovedrollen ses Albert Rosin Harson, og han dukkede naturligvis op på den store aften.

Ved sin side havde han sin søde kæreste, ”Vild med dans”-stjernen Jenna Bagge.

- Det er dejligt, at jeg er hans ledsager i dag, sagde Jenna Bagge, da BILLED-BLADET mødte hende, og tilføjede med et smil:

- Jeg er meget stolt. Jeg synes, at han er megadygtig til alt, hvad han laver.

Har grint meget

Det er 20-årige Albert Rosin Harsons første hovedrolle i en dansk film, og han spiller den lidt nørdede og sexfikserede fyr Gustav.

Jenna Bagge bakkede op om sin kæreste og glædede sig til at sidde ved siden af ham i biografmørket.

- Jeg har set nogle klip fra filmen, men jeg har stadig resten til gode. Jeg har grint rigtig meget, lød det fra danseren, som roste sin kæreste til skyerne.

- Jeg synes selvfølgelig, at Albert er den bedste, men jeg har også grint meget af rumvæsenet Allan, for han er også ret skør. Jeg tror, det bliver rigtig sjovt at se resten af filmen!

https://imgix.billedbladet.dk/2023-02-08/20230207-mr-jomfruer-007bund.jpg
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: