11. jan. 2012
Af af Jan Bergman

Jens Blauenfeldt siger farvel til Kender du typen

Jens Blauenfeldt
Mads Steffesen overtager værtsrollen i "Kender du typen" fra Jens Blauenfeldt.
Foto: AOP
Det populære TV-program ”Kender du typen” skifter vært – Jens Blauenfeldt har gennem seks år ført programmet til succes.

- Fra tid til anden bliver der lavet ændringer i de fleste programmer, så det her skifte er vel ikke så overraskende, forklarer den populære vært til Her og Nu.

Det bliver til gengæld ikke hr. hvem som helst, der overtager styrepinden efter Jens Blauenfeldt.

Den populære stemme bag radioprogrammet "Mads og Monopolet" Mads Steffensen bliver nemlig den nye vært.

- Jeg har altid godt kunnet lide det program. Det er sjovt at se, hvordan andre bor, blive overrasket eller bekræftet - i det hele taget lære lidt om, hvem de er. Så jeg ser frem til - på helt legal vis og med en invitation i baglommen - at crashe en hel masse hjem og se mig lidt omkring, siger Mads Steffensen til ekstrabladet.dk.

Jens Blauenfeldt siger pænt farvel til programmet og seerne og ønsker samtidig Mads Steffensen held og lykke som den nye vært.

- Jeg havde seks dejlige år med "Kender du typen", og jeg vil ønske det nye hold al mulig held og lykke. Og jeg vil glæde mig til at se, hvad de har fundet på af nye ting, fortæller han til Her og Nu.

Jens Blauenfeldt nåede at lave mere end 80 udgaver af "Kender du typen".

"Kender Du Typen" skal i den kommende tid optages i 10 programmer, og det første ventes sendt den 15. marts.

Læs mere om: