
Jens Werner: Derfor blev jeg bevæget og ikke overrasket over dronningens beslutning

Jens Werner sad i sofaen og holdt fruen Anette i hånden, da de sammen hørte den nytårstale, der viste sig at være dronning Margrethes sidste.
Talen hvor vores dronning, til de flestes store overraskelse, proklamerede, at hun 14. januar stopper som Danmarks dronning.

- Jeg var ikke chokeret, fastslår Jens Werner overfor BILLED-BLADET.
- Det sidste års tid synes jeg ikke, dronningen er set så meget offentligt som tidligere. Jeg synes samtidig, at Frederik har fået flere opgaver, uddyber Jens Werner.
Meget bevæget
- Til gengæld var jeg meget bevæget. Det er jo ikke noget, vi kommer til at opleve igen. Det bliver nok kun vores børn, Nikolai på 20 og Isabella på 17, kommer jo til at opleve, når Christian skal krones.
Her er Jens Werner med sin familie til nattefesten i november efter "Vild med dans"-finalen 2023, som blev Jens Werners sidste som dommer i det populære show.

Respekt for dronningen
Det er yderst sjældent sket, at en dansk konge eller dronning abdicerer, men Jens Werner har stor forståelse og respekt for Margretes beslutning.

- Den har nok ikke været en let, men den er utrolig rigtig og godt timet. Dronningen kunne sikkert have fortsat nogle år mere, men hun vælger at stoppe på toppen. Inden den svækkelse, der kommer med alderen, begynder at eskalere.
Her er dronning Margrethe til Kgl. Geografisk Selskabs julemøde i 2023.

Trods en stor rygoperation tidligere på året var dronning Margrethe veloplagt ved julemødet.

Cadeau til kronprinsparret
- Dronningen er populær i meningsmålingerne, og hendes beslutning er også en kæmpe cadeau til kronprinsparret. Margrethe vurderer, de er klar til opgaven. Frederik og Mary har hinanden, hvor dronningen har været alene de seneste år.
Her er den kommende konge og dronning ved gallafesten i forbindelse med deres søn prins Christians 18 års fødselsdag.

Dronningen var sød og rar
- Når jeg blev ekstra bevæget, skyldes det også, at jeg har haft en lille tilknytning til kongehuset, da jeg i 1995-1996 var ansat som chauffør/livrist.
- Når man bliver ansat hos kongefamilien, skal man hilse på den, man arbejder for. Derfor var jeg, sammen med den daværende ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, inde for at hilse på dronningen.
- Jeg var en smule nervøs, erkender Jens Werner.

Han forsikrer samtidig, at dronningen var utrolig sød og rar – og ovenikøbet vidste, at han var verdensmester i dans.
I sin ansættelsesperiode kørte Jens Werner aldrig med dronningen, men med både Frederik og Joachim – og Alexandra, der i 1995 blev gift med prins Joachim.
Herudover havde Jens Werner som livrist flere forskellige praktiske opgaver for Kongehuset.