Jes Dorph-Petersen fejret af konen og sønnen
- Hej. Jens-Emil, præsenterer han sig selv, mens han rækker hånden frem til goddag. Han er bare ni år, men man fristes til at tro, at han er ældre - og i øvrigt vant til at gå til selskaber. I hvert fald kunne Jes Dorph Petersen roligt være en stolt far, da han i torsdags havde sin søn med til reception på TV 2. Jes Dorph fyldte 50 år i marts, men først nu var der plads til at fejre det med kollegerne ved en - efter Jes' eget ønske - lille uformel reception på TV 2.
- Vi havde besøg af hele familien derhjemme. Min mor og jeg gav far en taske, og så havde vi lavet et billede til ham. En collage, hvor vi havde klippet billeder ud af alle de ting, han godt kan lide. Hans ur for eksempel og nogle FCK-ting og sådan noget, informerede sønnen, der også hjalp sin far med at pakke gaver ud på TV 2. Fra kollegerne var der en flot Mont Blanc-pung. Lige noget for fødselaren, hvis hemmelige passion er kvalitet og luksus,
Jes Dorphs kone, Lene, og sønnen Jens-Emil havde taget turen fra København for at være med til at fejre farmand i Odense. Efter receptionen spiste den lille familie middag i byen med Jes' nærmeste kolleger, og først næste dag gik turen tilbage til København.