29. apr. 2015
Af Juliane Olsen

Jes Dorph-Petersen har mistet sin mor i weekenden

Jes Dorph-Petersen
Jes Dorph-Petersen
Foto: Birger Storm
Midt i sit skifte tilbage til TV 2 kæmper TV-vært Jes Dorph-Petersen med sorgen over tabet af sin mor.

Den 56-årige TV-vært Jes Dorph-Petersen meddelte tirsdag sit skifte fra TV3 Sport tilbage til TV 2, hvor han denne gang skal indtage en værtsrolle på "Go'aften Danmark".

Men midt i den glade nyhed, der især har begejstret mange af BILLED-BLADETs læsere, kæmper Jes Dorph-Petersen også med den store sorg over, at hans mor, Birgit Detlef Dorph-Petersen, gik bort i weekenden.

- Det er vemodigt for mig. Og trist og meget sørgeligt at miste sin mor. Men jeg tror, at hun er glad dér, hvor hun er nu. Og hun kom meget, meget fredfyldt ud af livet, siger Jes Dorph-Petersen til BT.

Jes Dorph-Petersen fik sagt ordentligt farvel

Birgit Detlef Dorph-Petersen blev indlagt fredag aften og døde allerede dagen efter.

Hun blev 88 år.

Jes Dorph-Petersen fastslår over for avisen, at han fik sagt et ordentligt farvel, men at han selvfølgelig kommer til at savne hende.

LÆS MERE: Jes Dorph-Petersen bliver vært på "Go'aften Danmark".

Læs mere om: