Jes Dorph-Petersen holder pause på grund af et alkoholproblem

Birger Storm / BILLED-BLADET
Knapt er han begyndt på "Go’aften Danmark", før Jes Dorph-Petersen har bedt om en pause. Den populære vært vil bruge pausen til at få styr på et alkoholproblem.

Jes Dorph-Petersen har af private årsager ønsket en pause fra sit job som vært på "Go' aften Danmark".

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

- Jeg har i perioder haft et for stort alkoholforbrug. Af hensyn til min familie, mit job og mig selv er det derfor nu nødvendigt, at jeg tager en pause og tager imod behandling for at blive helt rask. Jeg er selvfølgelig ked af timingen, for jeg var rigtigt glad for at være kommet godt i gang på "Go’ aften Danmark", men lige nu gælder det om at blive fit for fight. Jeg beder om forståelse for, at jeg ud over denne meddelelse ingen kommentarer har, eftersom ro og fokus på opgaven er afgørende vigtigt for mig lige nu. Jeg beder også pressen om at lade min familie være i fred, siger Jes Dorph-Petersen i pressemeddelelsen.

Det er endnu ikke på plads, hvor længe pausen skal vare, men TV 2s redaktør for "Go’aften Danmark" siger, at man bakker hundrede procent op om Jes Dorph-Petersen og den beslutning, han har truffet, og glæder sig til at se ham tilbage i værtsstolen.

Jes Dorph-Petersen skiftede fra TV3 Sport tilbage til TV 2, hvor han var vært på TV 2 Nyhederne fra 1991 til 2011, for nylig og havde sin første dag på skærmen 24. august.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden