Jes Dorph-Petersen lovede døende ven at kvitte cigarretterne
Jes Dorph Petersen har røget cigarretter i mange år, men da hans døende ven lå på dødslejet, lovede han at droppe sin usunde vane.
- Mogens Vejvad var arkitekt og min kollegiekammerat fra Skjoldhøj Kollegiet i Århus. Da han nåede op i 40'erne, blev han pludselig ramt at en aggressiv lungecancer, og da han lå der på dødslejet, måtte jeg love ham, at jeg ville holde op med at ryge, fortæller Jes til Ekstrabladet.
Nu prøver TV-værten at hjælpe aktivt i mod kræft, og blev forleden udnævnt som vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse ved organisationens årsmøde.
- Jeg er selvfølgelig udvalgt, fordi jeg er kendt. Hertil kommer, at jeg er vant til kommunikation, så jeg går ud fra, at mit arbejde vil bestå i at møde op, når noget skal lanceres. Hvor meget tid, jeg skal bruge på det, ved jeg ikke, men jeg har den tid, der skal til, og jobbet er totalt ulønnet, siger han til Ekstrabladet.