2. dec. 2011
Af af Preben Petersen

Jes Dorph-Petersen stopper på TV 2

Jes Dorph-Petersen
Jes Dorph-Petersen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
En af Danmarks mest populære TV-værter siger farvel til sin arbejdsplads efter mere end 20 år.

Jes Dorph-Petersen har få måneder tilbage på TV 2. I løbet af foråret 2012 skifter han job og skal fremover være Champions League-vært hos Viasat. Det fortæller TV 2 på deres hjemmeside.

- Jes har været en samlende figur for familien Danmark på TV 2|NYHEDERNE og på de mange store transmissioner, vi har produceret i to årtier. Han har i årevis været et af NYHEDERNEs ansigter udadtil og danskernes følgesvend, og vi vil savne ham. Men i denne branche skal man arbejde, hvor ens hjerte banker. Jes vil gerne være vært for andre programmer, og det har jeg stor respekt for og ønsker ham held og lykke, siger Michael Dyrby, TV 2s nyhedsdirektør.

Hovedpersonen selv siger:

- Jeg har haft en fantastisk tid og unikke oplevelser på TV 2, som jeg har delt med millioner af seere, og som jeg aldrig vil glemme. Jeg vil helt sikkert savne TV 2 og verdens bedste kolleger, og i dag har jeg ikke en klump, men en hel fodbold i halsen. Men jeg har været 22 år her på stationen, og jeg kunne mærke, at jeg havde brug for et markant kursskifte, inden det var for sent, siger Jes Dorph-Petersen.

Flere af vores Facebook-brugere giver udtryk for at de er kede af Jes Dorphs beslutning om at stoppe på TV 2.

Læs mere om: