Jesper Steinmetz: Får jeg virkelig penge for det her?
Jesper Steinmetz er for en kort bemærkning tilbage i Danmark. Dagen før dette interview er han landet med flyveren fra USA. En tur, han har taget mange gange før, og i SAS-maskinen er han efterhånden blevet et kendt ansigt. Mere kendt i flyveren og i Danmark end i USA, hvor hans ansigt er helt anonymt.
Men sådan er det at være korrespondent. Han farer rundt mellem USA's 50 stater og samarbejder med amerikanske fotografer.
- Jeg troede faktisk, det ville være mere ensomt. Men det har det langtfra været. Jeg føler mig slet ikke ensom, fortæller Jesper, som netop nu kan sidde med en dugfrisk bog i hånden. "Come on America".
Den dufter stadig lidt af tryksværte. Han har selv skrevet den, og mor har læst korrektur. En slags dagbog over hans oplevelser i USA. Om landet, han elsker, men som han i bogen også stiller kritiske spørgsmål til.
Vi har sat ham stævne på toppen af København. Tivoli-hotellet tæt ved havnefronten med 360 graders udsigt og 16 etager. Stadig langt fra de højder, som Jesper normalt ser op til i både Washington og New York. Millionbyerne, som nu er blevet hans hjemmebane. Han kan nemlig stadig fascineres af de små ting. Han har mødt præsident Obama og andre af verdens ledere, men fremhæver alligevel en episode i flyveren, hvor han sad bag ved Roger Moore. Det var stort.
Verdens bedste job
I Danmark forlod han venner, familie og ekskæresten, Niels Dahl, som han på det tidspunkt havde været sammen med i fem år.
- Og nej, jeg har ikke fået en ny kæreste, kommer det pludseligt.
- Faktisk leder jeg slet ikke efter en kæreste. Jeg har det fint, som jeg har det, og leder lige nu ikke efter den eneste ene.
- Jeg har en skøn familie, dejlige venner - og verdens bedste job. Indimellem går jeg rundt i USA og tænker: "Får man virkelig penge for det her"? Jeg har med andre ord aldrig haft det så sjovt i hele mit liv, som jeg har det nu, siger Jesper og lyser op i nyhedsværts-ansigtet, som seerne kender så godt. En slags yngre udgave af Jes Dorph-Petersen!
- Som korrespondent arbejder man stort set hele tiden, og jeg har besluttet mig for at være flittig. Det er måske det, jeg bare godt kan lide. Heldigvis har jeg fået gode venner i Washington, og når jeg endelig er hjemme i Washington, er jeg god til at lave grillmiddage og disko-aftener.